Hvordan fungerer Fridaybar?

Hvordan fungerer Fridaybar?

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen inkluderer 2 øl á 500ml pr. person, plastikkrus, snacks og levering i kølekasser. Vi tilbyder også at hente panten, hvis I ikke ønsker at beholde den. Derudover vil I modtage en beskrivelse af øllene, så hver person kan finde de øl, der passer bedst til deres smag.

 

Hvornår bliver øllene leveret?

Hele bestillingen bliver leveret til jeres kontor eller adresse på dagen for arrangementet mellem kl. 08.00 og 11.00, alt efter jeres ønske. I kan angive den ønskede dag, tidspunkt og adresse i kommentarfeltet eller via e-mail til info@hos-rune.dk.

 

Hvordan bliver øllene leveret?

Øllene bliver leveret i kølekasser med køleelementer, så de forbliver kolde og klar til at nyde om eftermiddagen eller aftenen.

 

Hvilke øl kan man vælge imellem?

Vi sammensætter en unik og varieret kasse til jeres fredagsbar, hvilket betyder, at der ikke er to fredagsbarer, der er ens. Vi tilbyder en bred vifte af øl, herunder klassikere som pilsner og IPA samt moderne stilarter som stout, sours, pastry sours m.m. Derudover tilbyder vi også alkoholfrie øl, cider og gourmet sodavand, hvis det ønskes. Skriv gerne til info@hos-rune.dk med jeres ønsker til sammensætningen af jeres fredagsbar.

 

Tilbyder I også fadøl?

Ja, vi kan også arrangere fadøl, hvis I ønsker det. Kontakt os mindst to dage i forvejen, og vi vil sørge for fustager og fadølsanlæg. Bemærk, at der kan være et gebyr for leje af fadølsanlægget. Kontakt os endelig, så giver vi jer en god pris.

 

Hvad skal jeg gøre inden leveringen?

Efter I har afgivet jeres ordre på vores hjemmeside, sender vi en e-mail til jer for at bekræfte bestillingen og for at få alle oplysninger omkring levering på plads.

 

Hvis I har yderligere spørgsmål, specielle ønsker eller feedback, er I velkomne til at kontakte os på info@hos-rune.dk. Skål!

Back to blog